Knivholts lader bugner af smukke nordmannsgran i alle størrelser

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Y’s Mens Club er igen i år klar med det mangeårige traditionsrige juletræssalg fra Knivholts store lade.

Salget begynder lørdag 30.11. og fortsætter alle lørdage og søndage i december måned frem til jul.

Der er på salgsdage åbent 10,00 - 16,00.

Da julen er forbundet med mange traditioner, er en af traditionerne for mange frederikshavnere, at de skal ud at købe juletræ på Knivholt, og måske samtidig nyde en travetur i Knivholts skov.

- Vi har igen i år gjort gode indkøb af meget flotte juletræer. Hovedsagelig nordmannsgran i alle størrelser, herunder små træer på fod, der lige er klar til at sætte ind i stuen, siger Villy Møller fra Frederikshavn Y’s Mens Club.

Overskuddet fra salg af juletræer går ubeskåret til støtte for børn og unge lokalt og internationalt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...