Bangsbo Dyrehave byder til julekomsammen søndag

FREDERIKSHAVN: Traditionen tro åbner Bangsbo Dyrehave Skovhuset og byder alle indenfor.

Skovhuset er omdannet til en sand julestue, hvor der skal laves juledekorationer af naturens egne materialer.

Og har man brug for et lille input, så er der tips og ideer fra lokale blomsterdekoratører.

Man kan også læne sig tilbage og nyde en kop kaffe, mens børnene bager pandekager.

Julestuen afvikles søndag 25. november fra 13-16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...