Bingohallen byder op til genbrugsjul 23. november

FREDERIKSHAVN: Lørdag 23. november kaldes der til stort jule- og kræmmermarked i Bingohallen.

Markedet skydes i gang kl. 10 og fortsætter frem til kl. 15.

Under markedet præsenteres et stort udvalg af dekorationer, lys og pynt, samt nisser i massevis.

Hallen vil også være fyldt med antikviteter, retro, porcelæn og lopper af alskens slags.

Herudover er der flere stande med hobbyting,bl.a. garn, syting, og babytøj.

- Så er du på jagt efter en julegave,og måske satser på genbrug, så er Bingohallen det rette sted. Lad os få en genbrugsjul i år, siger overkræmmer Søren Vegeberg.

Hallens cafeteria har åbent hele dagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...