På en time samlede 17 erhvervsfolk omkring 305.000 kroner ind til julehjælp

FREDERIKSHAVN: Dansk Folkehjælp i Frederikshavn kommune samlede torsdag 29. november ind til årets julehjælp.

Traditionen tro fik Dansk Folkehjælp hjælp fra folk fra kommunens erhvervsliv.

17 indsamlere var mødt op i Restaurant Møllehuset, hvor de ringende rundt til folk i deres netværk for at bede om en skilling til de familier i kommunen, som ikke har mulighed for at give deres børn en god jul som ligner de andre børns jul.

- Nu er indsamlingsresultatet gjort endeligt op, og med 305.000 kroner i kassen er det i år muligt at dele julepakker ud til 182 familier, siger Erik Sørensen, lokalformand for Dansk Folkehjælps afdeling i Frederikshavn kommune.

Julehjælpen består af tre gavekort på 500 kroner til henholdsvis REMA 1000, Fætter BR og Sportmaster.

Julehjælpen uddeles 19. december mellem 15 og 18 på Rådhuscentret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...