Så skal træerne købes og på fod

STRANDBY: Lørdag 8. december holder FDF Strandby det traditionsrige julemarked på torvet ved Nordjyske Bank i Strandby - og som altid fra 9-12.

På pladsen sælges der nyskovede juletræer, pyntegran og dekorationer.

Der er tombola og kaffe med småkager, æbleskiver, gløgg og varm kakao i juleboden.

Klokken 10.30 anløber julemandens skib og lægger til kaj ved fiskeauktionshallen,.

Herfra går turen forbi Brugsen op til torvet.

Når Julemanden ankommer til torvet ved 10.45-tiden bliver der leget, sunget julesange og danset omkring juletræet til musik af Lass Skovmand.

Og ved Lions hjælp er det lykkedes at sikre slikposer til alle børnene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...