Der har været travlt for at få monteret julebelysningen, så en stor del af den allerede kan tændes på fredag.

Midtbyens julebelysning bliver tændt allerede på fredag 14 dage før Open by Christmas

FREDERIKSHAVN: Byens unikke udsmykningen tændes på fredag kl. 17 og byens spisesteder byder indenfor til lokale madoplevelser og butikker står klar til hyggelig handel frem til kl. 21.00.

Pebernødderne og brunkagerne har været på hylderne hos Føtex i et stykke tid, og nu breder byens julestemning sig også i den unikke udsmykning.

Der vil være gratis oplevelser i Børnehøjde, med mulighed for at nyde udsmykningen fra hestevognen, som kører pendulfart mellem Kirkepladsen og Fisketorvet i tidsrummet 16-20.

. FREDERIK er i julehumør, så det er naturligvis gratis, og det er ansigtsmalingen på Fisketorvet også, siger handelschef Dan Kobberup.

Musikkorps Sæby og Tordenskioldsgarden spreder stemning i gågaderne om eftermiddagen og frem til klokken 19.00

Det energivenlige LED lyser op hele aftenen - så det er også oplagt med en hyggelig slentretur i midtbyen med kæresten, konen, famlien eller vennerne på fredag og i den kommende tid mørkere tid.

- Vil du være på forkant med jule- og kalendergaverne er det oplagt at handle lokalt på fredag og vi håber, at juleudsmykningen igen i år kan tænde "julelyset" i øjnene på byens børn og besøgende, så de stråler om kamp med de tusindvis af LED-pærer siger Dan Kobberup.

Han glæder sig over, at man i år kan tyvstarte julebelysningen i udvalgte dele af byen.

- På vegne af FREDERIKs bestyrelse, juleudvalget og vore medlemmer vil vi gerne sende en personlig juletak til vores to lokale og engagerede montører Jan og Jesper fra henholdsvis Aut. El-installatør Lars Hostrup og Emil Sørensens Eftf. A/S, der uanset vejr og vind de seneste uger har monteret byens omfattende juleudsmykning, siger Dan Kobberup.

I takt med at belysningsdelen bliver større og større stiller det også større og større krav til driften, gennem god planlægning og montering.

I den forgangne weekend var frivillige forældre fra FIK således igen involveret i det praktiske arbejde, og de honoreres med timeløn som traditionen tro er øremærket udvikling i ishockeyklubben gennem en træningstur til Canada, som giver de unge ishockeyspiller en oplevelse for livet.

Så mens november stadig er ung og de første julefrokoster så småt er i gang hos byens spisesteder kan vi alle se frem til travlheden i slutningen af november, hvor også julehandlen sætter fart på kanen ved til Open By Christmas fredag 23. november.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...