FREDERIKSHAVN: Gang i Danmark jule-tour 2018 rammer Frederikshavn og Fisketorvet i dag - lørdag 22. december kl. 13.

Jule-touren er formet som et moderne juleeventyr med Bubber og Louise Dubiel.

I eventyret er Louise er lige flyttet til byen.

Hun sidder helt alene i sit lille loftkammer. Bubber kommer tilfældigt forbi og ser hende sidde der.

Han taler med publikum om ensomhed og venskaber.

Han tager kontakt til Louise og situationen ændrer sig hurtigt.

Louise viser sig at være en fantastisk sangerinde og synger de smukkeste sange, til glæde for publikum.

Der bliver budt på alvor, sjov og masser af julehygge, når Bubber og Louise Dubiel indtager Fisketorvet under ”Gang i Danmarks juletour”.

Bag juleeventen står FREDERIK.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...