Bannerlund delte julegaver ud til familie ri Elling, Strandby og Jerup

STRANDBY: Folkekirkens præster i Strandby, Elling og Jerup samt Metodistkirken i Strandby har udpeget modtagere af julegaver fra Lions Club Bannerslund.

Gaverne blev overrakt til præsterne i forbindelse med en sammenkomst i Strandby af præsident Bent Larsen, tidligere præsident Jørn Andersen samt vicepræsident John Snebang.

Julegaverne bliver fordelt til 19 familier i Strandby/Elling/Jerup.

Klubben benyttede samtidig lejligheden til at fortælle om de seneste donationer til foreninger i klubbens nærområde.

Klubben har senest foretaget følgende donationer:

5000 kroner til bænke ved Elling Å til Elling Borger- og Grundejerforening og Å-gruppen Elling

2000 kroner til Frederikshavn Krisecenter

2000 til godteposer til FDF Strandby ved julemandens ankomst til Strandby

- Vi er glade for at have fået mulighed for at støtte foreninger og enkeltpersoner i området op til jul. Støtten er gjort mulig ved afholdelse af den årlige fiskefestival på havnen i Strandby og markedet i Øster Holmen. Klubben er taknemmelig for opbakningen til arrangementerne og ser med tilfredshed, at det nu er muligt at sende en del af overskuddet tilbage til det samfund, vi alle er en del af, understreger klubbens præsident Bent Larsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...