Teaterforeningen inviterer til julefrokost med fire meget sjove herrer på scenen

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Teaterforening prøver noget nyt, teaterforeningen håber, publikum vil synes om det - julecabaret og dejlig mad torsdag 1. december i Cubasalen på The Reef i Frederikshavn.

Det er sammen med fire talentfulde mænd, der er kendt fra de store scener.

Karsten Jansfort, Jacob Morild, Tomas Pukula og Morten Wedendal indtager scenen med julecabareten ”Andens Verdenskrig”.

Det bliver ikke kedeligt og vi glæder os til at byde velkommen til en ægte julecabaret efterfulgt af lækker buffet.

Så, er man til satire, humor, dejlig musik og gode tekster - så er det bare om at møde op, skriver Frederikshavn Teaterforening i en pressemeddelelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...