Frederikshavn Skøjteforening markerer julen med show på Isstadion

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Skøjteforening kalder i morgen lørdag til juleafslutningsshow, hvor løberne får lov til at vise forældre og venner, samt øvrigt interesserede, lidt anden kunnen, end hvad de normalt viser på isen, og mon ikke også julemanden kigger forbi, for at se deres evner.

På trods af arrangementets navn, bliver der for foreningens elite- og konkurrenceløbere ikke tid til juleferie, siger træner Kristín Helga Hafpórsdóttir. Efter en stor konkurrence, er der altid positive ting at arbejde videre med, så ferien må udskydes til efter sæsonen, siger hun med et smil på læben, om end stadig med et gran af alvor i mundvigen.

For efter DM udvælger Dansk Skøjte Union nemlig de løbere, som skal repræsentere Danmark ved de kommende Nordiske Mesterskaber, denne gang i Linköbing, Sverige.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...