Få indblik i de tyske soldaters jul

FREDERIKSHAVN: Flere tusinde tyske soldater boede og havde deres hverdag i Danmark under besættelsen, endnu flere var på gennemgang og befandt sig kun kort i landet, før de drog afsted mod de hårde fronter. Fælles for dem alle var, at Danmark var et tiltrængt åndehul, hvor der trods omstændighederne herskede fred.

Et af disse steder, hvor tyske soldater befandt sig hele krigen igennem, var på Pikkerbakken, det der i dag er Bangsbo Fort. Som for os alle andre var julen en kærkommen tid for de tyske soldater, hvor der var mulighed for at skrue lidt ned tempoet, og mulighed for at mindes familien derhjemme, som man år forinden var rejst fra.

8. december fra klokken 11 til 16 skruer museet tiden tilbage til den første halvdel af 1940’erne, og lægger for en stund de militære fortællinger på hylden.

I stedet lader man det spinkle juletræ, fundet i skoven, pynte med dekorationer fra Tyskland, de første lys i adventskransen er tændte, og i hjørnet høres den sagte knitren fra kakkelovnen, som i denne kolde tid skænker en smule varme til den blåfrosne vagtpost, som netop er trådt ind i rummet, godt pakket ind i overfrakke, handsker og stålhjelm.

Pak derfor familien godt ind i varmt tøj, tag fornuftige sko på, og følg stien ned til mandskabsbunkeren, og lad jer i et kort øjeblik tage en rejse tilbage i tiden, lad jer varme ved kakkelovnens varme og oplev en lidt anderledes jul.”

Bunkermuseet, som ellers er gået i vinterhi, åbner de udstillingsbunkere som vejret tillader. Måske kan man udnytte besøget med, i museumsbutikken, at finde en god bog til en julegave.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...