Der var tryk på gennem hele åbningsdagen

FREDERIKSHAVN: Jem & fix slog søndag dørene op til et splinternyt og kæmpestort drive in byggemarked på Hjørringvej 151 i Frederikshavn.

Og butikschef Karsten Frandsen og hans team var klar til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale gør det selv-folk og andre, der gerne ville gøre en god handel.

- Vores nye butik på Hjørringvej er fyldt til randen med nye varer både inde og ude, og så vi glæder os bare helt utroligt meget til vores nye drive in, fortæller butikschef Karsten Frandsen.

Udover at levere gode byggematerialer til lavpris har jem&fix en klar målsætning om at være lokalt forankret med mange butikker i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er en lokal butik i nærheden.

Flytningen af butikken i Frederikshavn samt udvidelsen af varegården med drive in er desuden en vigtig del af vores plan om hele tiden at optimere virksomheden, som i dag tæller 121 butikker i Danmark, siger HR- og driftschef Peter Nyboe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...