Vespa Days for fuld skrue på Dan’s værksted

FREDERIKSHAVN: Onsdag 19. juni holdt Dan’s værksted Vespa event i samarbejde med Vespa Danmark.

Der var mulighed for at få en demotur på en af de flotte Vespa scootere samt en lille forfriskning og en pølse fra grillen.

Vespa som på italiensk betyder hveps, er scooternes moder – den første model kom i 1946.

Hvem kender ikke den lille røde scooter fra utallige film gennem tiderne. Det er stilig og klassisk design, der lugter lidt af snævre italienske gader og sol.

Og det holder man fast i hos Vespa selvom tiderne skifter. Man kan nu udover de klassiske scooter modeller, der motormæssigt byder på alt fra knallert 30, knallert 45 og op til MC, også tilbyde en elmodel.

Den elektriske model ”Elettrica” kan leves som både knallert 30 og 45. Et sjovt køretøj med et fantastisk optræk som man også kender det fra elbiler. I byen er den bestemt et både praktisk og miljørigtigt alternativ og så gør det jo ikke noget at den også ser godt ud.

Vespa er for feinschmeckere og er man en gang blevet stukket af den italienske hveps, så er man ramt.

Som Jørgen Mørch fra Frederikshavn, der var også ude for at snuse lidt til de moderne Vespa’er. H

ans første Vespa, som han fik i starten af 60’erne, var i lyseblå metal og modellen med reservehjul bagpå.

Det var et fantastisk køretøj og den gik aldrig i stykker – den kørte bare som en dørm.

Havde det danske klima været anderledes, var han ikke i tvivl om at han havde en Vespa den dag i dag.

Vespa er betemt ikke de billigste scootere på markedet.

Men er du ikke klar til at betale det ekstra, er du ikke helt ”Vespa-klar” endnu som de siger hos Dan’s værksted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...