INGEN ”FØRSTE WEEKEND I JULI” UDEN SANG OG MUSIK !!!! Sådan lyder beskeden fra Klitkoret, der har hjemme i Skagen

- Årets Skagen Festival er aflyst, og det er vi alle kede af – også i Klitkoret. Vi skulle have sunget ved den store lokalaften sammen med mange af Skagens musikmennesker, men vi tager revanche næste år. Det skal dog ikke forhindre os fra at bringe sang og musik ud på gaden allerede i år, da vi ved, at der kommer masser af ”festivalgæster” til Skagen, selv om festivalen er aflyst/udsat.

Klitkoret har besluttet sig for at stå frem og reklamere for Skagen Festival 2021 og give smagsprøver på næste års koncert og festival. Forhåbentlig vil der komme en masse mennesker forbi, og samtidig vil der blive delt flyers ud med dato for Skagenfestival 2021, hvor der er 50 års jubilæum.

Vi vil afholde 2 minikoncerter på fredag kl. 17.15 v/Kokkenes foran Kappelborg og derefter kl. 18.15 på havnen i nærheden af Fiskerestauranten. Lørdag vil vi gentage det kl. 13.00 og kl. 14.00 – samme steder.

Udover at vi vil reklamere for Skagen Festival 2021, igangsætter vi vores nye hvervekampagne, for at finde flere nye mandestemmer. Vi kalder kampagnen for ”Rigtige mænd synger i Klitkoret”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...