KOMMUNEN: Det spørgsmål kan ægteparret Mette og Kenneth Hardam, som bor i Lyngså, svare på.

For da landet lukkede ned i foråret på grund af coronaen, kom ideen til parret, da det en dag besluttede sig for, at gå fra hjemmet i Lyngså og langs stranden ind til Sæby.

- På turen kom vi til at snakke om, at til trods for, at vi hele vores liv har boet her i Frederikshavn Kommune, så er der så meget, som vi ikke har set.

- Det gælder også vores helt fantastiske og enormt lange kystlinje, som er femoghalvfjers kilometer på østkysten og tredive kilometer på vestkysten, forklarer Mette Hardam.

- Med coronaen åndende tungt i nakken gik vi afsted i første omgang, med det formål at gå en halv-marathon på en dag. Hjemme fra os selv på Lyngså Fællede, ned til Lyngså Strand ved Nørreklit og så ind til Sæby langs vandet.

- På den tur kom ideen, smiler Mette Hardam og tager os med på turen i den dagbog hun lavede for hver etape.

Første etape, søndag den 19. april 2020 fra Lyngså Fællede til Lyngså Strand til Minibyen i Sæby og retur til Nørreklit (21 kilometer).

Det er vigtigt at sætte sig mål. Derfor besluttede Kenneth og jeg i dag, efter et par kilometer, at denne form for naturnydelse skulle mønte ud i, at vi vil se hele vores skønne kommunes kystside.

I dag gik vi fra Lyngså til Sæby langs stranden. En strækning fyldt med masser af wauw-effekter.

Det blev vores første halv-marathon på gåben, med tid indlagt til en kaffepause på terrassen hos gode venner i Sæby.

Turen bød på den mest fantastiske natur med massevis af fugle på himmelen, og så fik vi endda æren af at møde et lille egern på turen.

Stranden mellem Sæby og Lyngså er fyldt med flotte klitter, bred og børnevenlig strand med masser af blødt og hvidt sand. En tur, som kun gav små og overskuelig udfordringer i form af vandløb og bække.

Langt mod syd

Anden etape, lørdag 25. april 2020 fra Sørå til Lyngså Strand (15 kilometer).

Denne etape skulle vi jo egentlig have startet med, idet Sørå er det sydligste punkt i Frederikshavn Kommune.

Strækningen kan sjældent foregå i vandkanten, så den måtte tilbagelægges langs kystens landevej.

Men en skøn tur, hvor vi kunne se Kattegat det meste af vejen og nyde den skønneste blå himmel.

Turen gik gennem Voerså, som er en perle og bestemt et besøg værd.

Voerså har kommunens sydligste havn.

Vi er ret heldige, at have gode pitstop på turen, idet vi på denne etape kunne få kaffe på terrassen hos gode venner i Voerså.

Voer Å løber lige gennem Voerså, så den nød vi også synet af, inden vi på den anden side af Voerså kunne komme helt ned til vandet og gå mod Lyngså Strand.

På vej mod nord

Tredje etape, søndag den 10. maj 2020 Minibyen i Sæby til Strandby Havn (22 kilometer).

Hjem til kranen er et udtryk, som har fået en hel ny betydning for Strandbynitterne. Så med den sætning i baghovedet startede vi fra Minibyen Sæby klokken 6.30 med Strandby, min fødeby, som mål.

En tur, hvor endnu et halvmarathon blev passeret og besøget af syv havne af varierende størrelse og med hver sin charme. Først Sæby Havn, Neppens Havn, Søsportshavnen, Port Frederikshavn, Nordre Skanse, Rønnerhavnen og Strandby Havn.

Imponerende antal havne på så lille en strækning, hvilket giver potentiale for mange havneudvidelser i fremtiden.

Vi fulgte Nordsøstien det meste af vejen, som fulgte os tørskoet over Lerbækken, Elling Å og ”sumpen”, hvor en fantastisk løsning i form af en gangbro gav os alle muligheder for at nyde den fantastiske natur.

Vi har, som nævnt altid boet i denne kommune, men har i dag gået mange steder, hvor vi har sagt: Her har vi aldrig været før.

Ved dagens mål, Strandby, kravlede vi til tops i det nye udsigtstårn, hvor man på en dag med mere klart vejr kan se helt til Skagen og hilste på ”kranen”, som er fast inventar på havnen i Strandby.

Inderst i bugten

Fjerde etape, fredag 12.juni 2020 fra Strandby Havn til Ålbæk Havn (13 kilomater).

En aftentur med start fra mit barndomshjem på Nørrevej i Strandby. Min barndomsby og målet var Kenneths fødeby, Ålbæk. En tur, hvor hele strækningen kunne nydes i vandkanten.

På denne strækning var der en havn i hver sin ende, men ingen ind imellem.

Til gengæld skulle vi forcere en håndfuld å- og bækudløb af varierende størrelser, hvorfor det var mest hensigtsmæssigt, at smide skoene og nyde den fantastiske følelse af mindst fire kilometer på bare tæer.

Og tankevækkende, at trods vi har boet i Strandby og Ålbæk de første femogtyve år af vores liv, så har ingen af os taget turen langs stranden før.

Det må og vil vi bestemt gøre igen.

På den øverste gren

Femte etape, torsdag den 9. juli 2020 Ålbæk Havn til Skagen Havn (21 kilometer) og fredag den 10. juli Skagen Havn til Grenen (5 kilometer).

Denne etape blev en udvidet udgave med overnatning i Skagen og mulighed for at lege turist i vores egen kommune.

Vi forlod Ålbæk Havn i højt solskinsvejr.

Gik i fantastiske omgivelser langs stranden for at dreje af og gøre et nostalgisk stop på Hotel Inger i Hulsig. Min arbejdsplads igennem syv somre for rigtig mange somre siden.

Her gjorde et vennepar, som havde taget cyklerne fra Sæby til Skagen, os selskab og igen på gåturen ud til Grenen dagen efter.

Fra Hulsig gik det over heden ned til stranden igen. En strækning, hvor jeg var hunderæd for at genere en hugorm. Men den første hugorm vi mødte på vores vej og den første jeg nogensinde har set levende var nede på stranden. Her lå den og solede sig helt udstrakt og først da vi nærmede os den, rullede den sig sammen og fulgte os trehundredeogtres grader rundt.

Den var klar til angreb.

Alle parter kom dog helskindet ud af mødet.

På samme strækning slog en vandmand benene væk under mig, idet jeg gled i den og lå ligeså lang jeg var. Denne oplevelse kom vandmanden ikke helskindet ud af.

Vestsiden skulle med

Skagen var vores egentlige mål på Tour Frederikshavn Kommunes Østkyst.

Men da vi stod på Grenen, blev vi enige om, at vi selvfølgelig også skulle have Frederikshavn Kommunes Vestkyst med.

Sjette etape, Lørdag den 29. august. Grenen til Solnedgangspladsen Gammel Skagen (12 kilometer).

Med start fra Grenen gik vi med byger og let vind til Fellen, som ligger lidt syd for solnedgangspladsen ved Gammel Skagen. Vejret betød, at vi ikke mødte mange på vores tur.

Der var således heller ikke kø helt på toppen, hvor de to have mødes, i modsætning til de sidste mange uger.

Fantastisk at opleve den kontrast fra østkysten med sin indbydende sandstrand til vestkystens strækning, hvor underlaget er belagt med sten, sten og atter sten.

Sten så langt øjet rækker, smukke og flotte sten, som vidner om lange og mange rejser for så at ende på Danmarks vestkyst. Igen bliver man bevist om, hvor forskelligartet vores kyststrækninger er.

Kitesurfere udfordrede bølgerne. På en og samme tid, så det legende let ud og samtidigt så farligt, når naturens kræfter styrer og drager.

Mod Skiveren

Syvende etape, lørdag 19. september 2020. Gammel Skagen til Skiveren (18 kilometer).

Kenneth og jeg gik fra Gammel Skagen mod kommunegrænsen ved Skiveren. Et godt valg af dag at afslutte touren på, skulle det vise sig at være.

Vi havde det mest vidunderlige septembervejr med høj sol og blå himmel.

Denne lørdag var også World Cleanup Day. En event, som vi deltog i på vores egen måde, idet vi ikke havde registreret os nogen steder.

Men vi samlede alt det affald op, som vi mødte på strækningen og smed i de kasser som Frederikshavn Kommune har sat op langs kysten.

Vi kom forbi og brugte dem alle. En tur, hvor vi slog flere fluer med et smæk.

Fik fuldført sidste etape på vores Tour Frederikshavn Kommunes Kystlinje, vi fik motion og fik gjort en forskel for naturen og miljøet.

Vi lavede et stop ved Kandestederne, hvor det hyggeligste lille ishus, Isbunkeren, med udsigt til Vesterhavet ligger.

Efter en velfortjent is forsatte turen og sluttede lige syd for Skiveren ved kommunegrænsen. Vi var i mål!

- Vi har nu set hele Frederikshavn Kommunes kyststrækning, som er 105 kilometer lang, fortæller Mette Hardam og forsætter.

- Vi har talt om hvilken strækning, der havde været den smukkeste. Men det er simpelthen umuligt at afgøre. For det er virkelig en varierende kyststrækning vi har med mange og helt unikke steder.

- Vores kysttur blev på knap 130 kilometer, som vi delte op i syv etaper. En tur, som vi kun kan opfordre andre til også at tage. For der er ikke noget som naturen i vores kommune.

- Vi er yderst privilegerede med en natur og et rum, som vi tager for givet, men som vi glemmer at nyde i farten.

- Så skal vi se positivt på coronaens omfang, så har den trods alt givet os tiden og muligheden for at nyde nuet, at have tid og ro til at nyde alt det, som vi ellers tager for givet i en normal travl hverdag, understreger Mette Hardam.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...