Eventtekniker-eleverne fortæller en fabel sammen med Tundra - og det kræver havneliv

FREDERIKSHAVN: Torsdag 28. februar kan man komme til at opleve et ganske unikt samarbejde mellem bandet Tundtra, Eventteknikeruddannelsen på EUC Nord og Maskinhallen.

Koncerten indledes 19.30 og tager omkring 45 minutter.

Det er Eventteknikeruddannelsens H3 hold, der designer og afvikle koncerterne i samarbejde med bandet. Og der er lagt op til en unik visuel og musikalsk oplevelse.

- Helst ville vi have været på havnen, men brugen af den er så intensiv så den nærmest er utilnærmelig for historiefortælling, fortæller teamkoordinator Niels Østergaard, EUC Nord.

- Vi har i stedet valgt at omdanne Maskinhallen til et maskinrum og transmittere livebilleder fra havnen til hallen. Råt, hårdt og effektivt. Vi lever af stadig af havet, siger koordinatoren.

Tundra og eventteknikereleverne har haft frie hænder til at fortælle og det udmøntes i en fabel med de friheder det giver.

For præcis et år siden løste eventteknikere en lignende opgave hvor rammen var 200 års byjubilæum og Cloostårnet.

Det groede der en oplevelse ud af som bjergtog over 4500 vendelboer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...