Norisol støtter skolerne i Frederikshavn med 100 L håndsprit

FREDERIKSHAVN: Norisol i Frederikshavn har lavet en aftale med Center for Skole i Frederikshavn kommune om, at der bliver leveret 10 L håndsprit på ti forskellige skoler,

- Vi mener, at det er en samfundsopgave at støtte op omkring den igangværende coronakrise.

- Norisol i Frederikshavn er i den heldige situation, at vi har hånddesinfektion i overskud og hvad er mere belejligt end at hjælpe børnene i kommunen.

- Vi ved, at de står med en stor opgave foran sig i forhold til at åbne skolerne forsvarligt og det vil vi gerne hjælpe dem med. Vi er derfor glade for at kunne bidrage med denne donation, som vi håber vil skabe gavn ude på skolerne.

- I disse tider er det vigtigere end nogensinde at alle virksomheder samt beboere i kommunen står sammen og sørger for at hjælpe hinanden, siger direktør for Region Nord Vagner K. Jensen.

Norisol i Frederikshavn, som ligger på Langerak 85, beskæftiger sig hovedsageligt med marineaptering samt teknisk isolering. Men har også mange projekter på land i kraft af et af Danmarks bedst udstyrede specialværksteder, hvor der laves alt inden for træ- og stålproduktion.

Norisol A/S beskæftiger ca. 500 medarbejdere på landsplan, heraf er de ca. 150 i Frederikshavn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...