Skøjte- og Sportsforening Nord havde en god weekend i Vojens

FREDERIKSHAVN: I weekenden var Skøjte og Sports forening Nord af sted til Danmarks Cup i skøjteløb i Vojens. Danmarks Cup er en konkurrence, hvor der deltager løbere fra hele Danmark. Skøjte- og sportsforening Nord havde to kvalificerede løbere med. Wendell Hansson-Östergaard som deltog i gruppen: Springs og Laura Dollerup som stillede op i gruppen: Junior K1.

Om lørdag skøjtede Wendell Hansson-Östergaard sit program. De var 28 deltagere i hans gruppe. I år er reglerne lavet om, så frem til 13 års alderen skøjter både piger og drenge i samme gruppe, så konkurrencen var hård fra starten af.

Der var to drenge med i gruppen. Villum Lazar Slesvig fra Gentofte Skøjteforening. Han opnåede 22,97 point og endte dermed på en 9. plads. Skøjte- og Sportsforening Nords deltager Wendell Hansson-Östergaard opnåede 27,27 point og var dermed en klar 1. plads. Han indtog sejrsskamlen foran Maia Galkina Henriksen og Pi Werning, begge piger fra Aalborg Skøjteforening, som indtog henholdsvis 2. og 3. pladsen. Wendell Hansson-Östergaard forhøjede sin personlige score, med næsten fire point.

Wendell fik sin guldmedalje om halsen, trods han ikke løb et hverken optimalt eller fejlfrit program.

Om søndagen var det Laura Dollerups tur til at indtage isen. Laura er flyttet fra en anden skøjteforening over til Skøjte- og Sportsforening Nord, i løbet af denne sæson 2018-2019.

Laura løb sit livs program. Ved Jyllands Cup’en i starten af november, som blev afhold i Frederikshavn, opnåede hun dengang 15,68 point. Men nu hvor hun stillede op for Skøjte og sports forening Nord to en halv måned efter hendes sidste konkurrence opnåede hun en score på 23,80 point, hvilket må siges at være en flot forbedring. Hun fik en 7. plads ud af 22. Det var en glad pige som nejede stolt for publikum.

Da Laura er en løber, som har mange venner fra alle landets klubber, var det nærmest overvældende med lykønskninger og gaver hun modtog efter hun havde skøjtet sit program. Vi håber, at hun bliver færdig med at pakke sine lykønskningsgaver op, inden hun har træning igen mandag den 14. januar.

Springs er en kategori for løbere i alderen 10-13 år., hvilket gør at Wendell var en af de yngste deltagere, da han fyldte 10 år sidste år.

I Junior K1 er det tilladt at have op til to dobbeltspring og et Axel-spring (1,5 rotation i luften) med i sit program. Det var en lidt nervøs Laura som udførte sine spring med bravur.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...