M&M - Det Magiske AbeShow finder sted på Fisketorvet ved Tordenskjoldsstatuen kl. 13, til lokal lørdagsshopping 3. august

Det er Musik & Magi med M & M, Mek Pek & Mikkel Rugholm.

Den kendte musiker og børneentertainer Mek Pek er gået sammen med YouTuber, tryllekunstner og børnebogsforfatter Mikkel Rugholm om et nyt magisk og musikalsk børneshow.

Mikkel Rugholm er en ualmindelig sjov, smittende glad og behagelig entertainer, og hans trylleshow er super god underholdning for både børn og voksne, som garanteres en magisk oplevelse i højt tempo og med mange overraskelser.

Mek Pek har igennem de sidste 25 år spillet børnekoncerter med Habbasutterne og de store Åh Abe koncerter. Så han er kendt af alle forældre, bedsteforældre og børnene kender I hvert tilfælde hans version af Åh Abe, der gjorde sangen landskendt.

Når disse to herre slippes løs, i dette fælles show, er der garanti for sjov, musikalitet, magi og masser af professionalisme og erfaring.

Mek Pek er den ”gamle”, der tror på de gode og sunde værdier, mens Mikkel er den unge friske og hurtige, der ved alt om den nye digitale og hurtige verden – og hele tiden er klar på et nyt trick, der overgår Meks kendte gamle børnesange.

Næste gratis ”Gang i Danmark” koncert finder sted lørdag 31. august med Jasmin Gabay – kendt fra Grand Prix 2019 og Den Store Bagedyst 2018.

Arrangør af de to gratis oplevelser er Handelsstandsforeningen Frederik.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...