TUBA Frederikshavn holder gratis foredrag med temaet ”Parforhold og nære relationer” den 10. september klokken 19.00 i De Frivilliges hus. Foredraget er for unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.

Føler du, at du mister dig selv i parforhold? Har du konstant brug for bekræftelse fra din kæreste? Har du svært ved at åbne dig og stole på andre?

Det kan have mange følger at være vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. En af de største konsekvenser er ofte, at man har svært ved at opbygge sunde relationer til andre. Hør mere, når TUBA Frederikshavn holder gratis foredrag med temaet ’Parforhold og nære relationer’ tirsdag den 10. september klokken 19.00-21.00. Foredraget finder sted i De Frivilliges Hus på Danmarksgade 12.

Foredraget sætter fokus på de mønstre, der opstår, når man kommer fra en familie med misbrugsproblemer, og vigtigst; Hvad man kan gøre for at ændre dem.

Arrangementet er gratis og henvender sig til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofafhængighed. Tilmelding til Marianne Bach på mab@tuba.dk senest 6. september kl. 12.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...