Nogle valgte at betale dobbelt for et juletræ

FREDERIKSHAVN: Det er første gang i nyere tid FREDERIK har haft et event med juletræssalg i gågaden.

- Vi har købt 100 Nordmanns gran til ekstra udsmykning af gågaden og fik 50 stk. oveni til videresalg til fordel for Blackhawks ungdomsarbejde til en ekstraordinær skarp julepris, fortæller handelschef Dan Kobberup.

Derfor kunne de sælges til en flad 50’er. Nogle kunder valgte dog at betale 100 kroner for at støtte det gode formål.

- Vi havde fantastisk vejr lørdag, og det helt modsatte søndag, men alligevel var der højt humør hos forældrene som kastede sig ud i opgaven som juletræssælgere udtaler handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup og tilføjer:

- Vi sætter stor pris på samarbejdet med lokale klubber som dette det er win-win for begge parter.

Klubben opnår synlighed i gadebilledet og medier samt lidt til klubkassen og FREDERIK får hjælp til afvikling af opgaven afslutter en glad handelchef, som minder om det store julemarked på Knivholt i kommende weekend hvor områdets formentligt største juletræssalg afholdes sammen med det store julemarked på herregården.

Overskuddet går til ungdomsafdelingen i Frederikshavn Blackhaws Floorball.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...