Carl Chr. Madsen
EUC Nord-elever gav Jelved og Prehn kamp til stregen ved politikermøde i Frederikshavn

EUC Nord-elever gav Jelved og Prehn kamp til stregen ved politikermøde i Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: Det var en varm velkomst, der mødte de lokale folketingsmedlemmer Marianne Jelved og Rasmus Prehn, da de trådte ind i den propfyldte kantine på EUC Frederikshavn på Hånbækvej.

I kantinen blev scenen til aktuel politisk debat hurtigt sat. Temaerne var: Hvorfor være politisk aktiv og hvordan får man indflydelse? Hvordan laves finansloven og hvordan får man indflydelse og en diskussion om Danmarks forhold til resten af verden og navnlig FN’s nye verdensmål for bæredygtighed.

- Bliv bare ved med at spise dine bøffer, så springer jeg mine over, så går det lige op, svarede Marianne Jelved hurtigt og humoristisk, da en mandlig lærer uroligt spurgte ind til, om han virkeligt ikke måtte spise mere kød pga. klimaet og verdensmålene.

Rasmus Prehn blev udfordret, da en velargumenterede elev spurgte om det gav mening at bruge så mange penge på Danmarks Radio, når ingen unge mennesker længer gider at se udsendelserne.

Det mente Rasmus Prehn nu nok det gjorde:

- Regeringen har jo allerede sparet mere end rigeligt på DR, og jeg synes, det er fantastisk vigtigt med dansksprogede nyheder, kultur og underholdning på dansk. Derfor synes jeg, DR er alle pengene værd, og at der er sparet alt for meget

Begge politikere lovede at droppe de forhadte 2 procentbesparelser på uddannelser. “Der er skåret helt ind til benet, nu går det udover kvaliteten. Derfor må besparelserne stoppe nu, Slog Marianne Jelved fast.

Ingen af de to kunne til imidlertid love at føre de allerede sparede penge tilbage.

- Pengene er jo allerede brugt andre steder. DeRfor kan vi desværre ikke love at føre pengene tilbage, selvom vi gerne ville og selvom vi nok også på udvalgte områder bliver nødt til at finde ekstra penge, sluttede Rasmus Prehn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...