Lotte Nedergaard Larsen åbner klinik 23. juli

KOMMUNEN: I næste uge får Frederikshavn sin egen klinik med permanent hårfjerning.

Man skal være sygeplejerske for at udføre hårfjerning med laser, og man skal have en speciallæge bag sin klinik.

Og det er præcis tilfældet for den nye klinik, der drives af Lotte Nedergaard Larsen.

Klinikken får til huse på Suensonsvej 71A, og Lotte Nedergaard Larsen glæder sig enormt til at komme i gang.

- Jeg håber, der er mange som vil benytte sig af mine behandlinger. Der er mange som har problemer med uønsket hårvækst og det kan afhjælpes på en simpel og smertefri måde, siger Lotte Nedergaard Larsen.

Hun åbner klinikken for første gang torsdag 23. juli og vil til en start have åben to dage om ugen.

- Det er udelukkede permanent hårfjerning jeg tilbyder på klinikken.

- Teknikken som jeg anvender er en helt ny teknologi som er udviklet i 2020.

- Den maskine jeg har, kan ramme hårene i tre forskellige dybder, og kan fjerne alle slags hår, hvide dun, røde hår og sorte hår hvilket også er noget nyt indenfor permanent hårfjerning, siger Lotte.

Den nye klinik er registreret ved styrelsen for patientsikkerhed.

Lotte Nedergaard Larsen er 36 år, gift med Rasmus og sammen de fem børn. to hver og en sammen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...