De trange rammer på Rimmens Allé skiftes ud med størrre forhold på Kirkepladsen

FREDERIKSHAVN: Efter 25 år på samme adresse i Frederikshavn er pladsen nu blevet for trang for GF Forsikring. Fra 1. december er det Kirkepladsen 5, man skal besøge, hvis man vil ordne sine forsikringer ansigt til ansigt med lokalkendte rådgivere.

- Vi glæder os til at begynde et nyt kapitel som lokalt forsikringskontor på Kirkepladsen 5. Vi synes selv, at vi har fået fingre i den flotteste bygning i Frederikshavn. Her bliver der gode parkeringsmuligheder i baggården eller over for ved togstationen, fortæller Tina Philipsen fra GF Nord, som den lokale afdeling af det kundeejede forsikringsselskab hedder.

Aktiv i samarbejde med handelsstandsforeningen

Hvor mange forsikringsselskaber gennem årene har samlet forsikringsrådgivningen centralt i store callcentre, så har GF bevaret sit særkende ved at være tæt på kunderne med lokalt forankrede kontorer over hele landet.

I alt 30 år er det blevet til for GF Nord i Frederikshavn.

- Forsikringer behøver ikke at være noget fjernt, der skal klares over telefon eller nettet. Det kan også ordnes lokalt, ligesom når man besøger ens optiker eller frisør, fortæller Tina Philipsen og fortsætter:

- Derfor har vi nu også valgt en adresse, der ligger tættere på gågaden. Fremover vil vi nemlig i samarbejde med handelsstandsforeningen gerne være mere til stede og aktive ved de aktiviteter, som sker her. Formålet er give folk mulighed for at sætte ansigt på deres lokale forsikringsrådgivere.

Modsat hvad man måske skulle tro, så gør også mange unge mennesker brug af personlig rådgivning om deres forsikringer.

- Pladsen på vores gamle adresse er blevet for trang til at skabe ro om samtalen med kunderne. Derfor bliver det dejligt snart at få flere kvadratmeter, slutter den lokale forsikringskvinde fra GF Nord.

GF Nords gamle adresse, Rimmensgade 27 i Frederikshavn, er sat til salg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...