Der bliver knald på ved brugsen i den kommende weekend

GÆRUM: Så er der igen fest i Gærum - denne gang ved Brugsen, hvor alle byens foreninger er gået sammen om at arrangere Torvedag og Kræmmermarked.

Alle som møder op ved Brugsen får gratis kaffe og rundstykker efter åbningen.

Beach-keeper Michael Nielsen holder åbningstale. Årets tema er stranden og derfor er der en stor dynge sand, palmer og liggestole på torvepladsen ved Brugsen.

Her skal børnene grave guld, lave sandslotte og forskellige kunstværker med sand og beton.

Der er også fremskaffet en flot beachbar, til salg af drikkevarer m.m.

Foreningerne i Gærum er mange, og alle kommer med hver deres bidrag til festen.

Kernehusets lykkehjul kører lystigt, spejderne laver pandekager, idrætsforeningen møder op med hoppeborg, og Venstrevælgerforeningen har tombola.

Der er udstillinger om Gærums Tidslinie hos Lokalhistorisk forening.

Skoleforeningen samt Gærum Form og trivsel har også stande med aktiviteter.

Hjerteforeningen kommer igen til Gærum for at måle blodtryk.

Årets Gærumborger bliver kåret og fejret på behørig vis, og ved 13-tiden er der fællesspisning af mad, der er forberedt over grill på pladsen.

I selve Brugsen er der en masse gode tilbud som de mange gæster selvfølgelig skal have med hjem - for uden Brugsen som samlingspunkt i Gærum, så havde der ikke været nogen torvedag.

Kræmmermarkedet med masser af kræmmere er der også og det gælder også flagalleen gennem Gærum by.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...