FREDERIKSHAVN: Henriette Mørkholt Jacobsen er blandt finalisterne til at vinde prisen som årets Fantastiske Frivillige for sit engagement i FDF Frederikshavn.

Vinderen kåres i morgen 26. november og modtager 25.000 kroner.

Der er fundet ti finalister til frivillig-prisen.

- Det er mennesker, der drevet af forskellige motiver, rækker ud til andre mennesker og på hver deres måde gør verden til et bedre sted for andre.

- Og det er sådan set ligegyldigt om corona kommer forbi og forsøger at spænde ben for deres indsats. De knokler bare videre, siger Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors.

Henriette Mørkholt Jacobsen er indstillet, fordi hun er et forbillede for de børn, hun er leder for, tager sig tid til hver enkelt og hjælper dem med stort og småt.

Selv om hun er syg, knokler hun for at forberede FDF-aktiviteterne og tager med på lejr. Hun giver alt hvad hun har i sig for at gøre en forskel.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...