Der ryger mange over disken - altså billedigt talt - hver eneste uge

FREDERIKSHAVN: Møllers Cykel Shop holdt fredag i samarbejde med E-FLY demodag på elcykler.

Der var stor interesse for at prøve de forskellige varianter af elcykler og få et godt råd med på vejen af E-FLY’s konsulent.

Der er mange overvejelser, når man står foran købet af en cykel til over 15.000 kr.

Det store valg står især på om man ønsker motoren i kranken eller placeret i forhjulet.

Sidder motoren i kranken skal man hjælpe lidt mere til selv end hvis den sidder i forhjulet.

Cykler med motoren i forhjulet er især velegnet til folk som ikke helt har kræfterne til at cykle længe, men som gerne vil i gang med at cykle.

Og især det med lysten til at cykle er en af de helt store gevinster ved elcykler.

Undersøgelser har vist at har du en elcykel cykler du også flere kilometer på den og dermed bliver motionen mindst det samme som på en traditionel cykel.

Markedet for elcykler er i voldsom vækst og Møllers Cykel Shop allerede nu solgt samme antal el-cykler som hele sidste år.

Og det er ikke kun ældre der køber cyklerne.

I dag sælges el-cykler til alle aldre lige fra konfirmationsalderen til pensionisten. Et fleksibelt og miljørigtigt alternativ til offentlig transport og bilen, fortæller Jens Møller.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...