Bestyrelsen for Frivilligcenter Frederikshavn har besluttet at åbne De frivilliges Hus en gang om ugen for socialt samvær her tirsdag. Bestyrelsen indbyder således:

”KOM, hvis du ligesom os trænger til at se andre mennesker.

Vi er for alvor blevet klar over, hvor meget en krammer og en håndtryk betyder for os.

Vi er mange der har savnet at være sammen med andre mennesker.”

Derfor er det også med stor begejstring, at Frivilligcentret gradvist og kontrolleret kan genåbne.

Aktiviteterne i huset vil fortsat vil være reduceret. Derfor vil Bestyrelsen benytte muligheden til at invitere op til 8 personer ad gangen til socialt samvær med hygge, kaffe og lidt godt, i Frivilligcentrets store mødelokale i stueetagen tirsdage mellem 10.00 og 12.00.

Tilmelding kan ske efter først til mølle-princippet.

Man kan tilmelde jer ved at kontakte den daglige leder John Hansen på telefon 4033 1216, enten ved at ringe eller ved sende en SMS.

Foreninger som er brugere af huset vil igen kunne afholde møder i vores hus i Danmarksgade 12. Dog højst to foreninger ad gangen med op til 10 personer og med ekstra rengøring.

Bestyrelsen ser frem til at kunne åbne De frivilliges Hus i fuld drift.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...