Den lokale fotograf Linda Suhr, udsmykker Autobranchens Udviklingscenter

FREDERIKSHAVN: Den lokale fotograf Linda Suhr, udsmykker Autobranchens Udviklingscenter med frederikshavnerstemning for de mange kursister.

De smukke naturbilleder har EUC Nord nøje udvalgt i samarbejde med fotografen.

Udsmykningen er kommet i stand via pengegaver som EUC Nord fik fra lokale virksomheder og samarbejdspartnerne ved indvielse i september 2018.

Fotograf Linda Suhr fortæller, at det har været en fornøjelse, at trække en bid af Frederikshavn ind i EUC Nords nye rammer. Og samtidigt give folk en stemning, og en lyst til at tage ud og se byen - at se hvem vi er.

- Det har været svært at begrænse sig. Frederikshavn er for mig et fantastisk sted, det rummer lidt af alt. De smukke billeder giver os den rigtige Frederikshavnerstemning som vi søgte. Frederikshavn er en arbejderby, et sted hvor der gerne må være lidt snavs under neglene og smil på læben, siger Linda Suhr.

Autobranchens Udviklingscenter har kursister fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland og efter udvidelse på 700 kvadratmeter kan man tilbyde endnu flere kursister tilbud om kurser og efteruddannelse inden for autobranchen.

Ved ferniseringen afslørede EUC Nords direktør A. Neil Jacobsen stolt de fem kunstværker for de inviterede gæster og ansatte i Autobranchens Udviklingscenter.

Billederne fik mange roser med på vejen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...