Hans Munk Pedersen fra Kystmuseet i Frederikshavn er gæst i “Mandagsmagasinet” på radio FCMR, når han mandag den 12. oktober klokken 18 fortæller om den nylig udgivne bog, med titlen “Frederikshavn - en havn med en by”.

Udsendelsen er delt i to og sendes i radoen 12. og 19. oktober kl. 18 og interviewet som helhed kan høres som podcast på FCMR’s hjemmeside.

- Der ville ikke være en by af den størrelse, hvis ikke der har været en havn, fortæller Hans Munk Pedersen, eller mere specifikt, hvis ikke der har været nogle specielle forhold udenfor havnen, da det hed Fladstrand, og det er det, vi stadig lever af rent økonomisk.

I udsendelserne kommer han ind på sit store forarbejde, hvor han blandt andet har forsket i havnens store betydning for byen, og havneudvidelserne - både gamle og nye – hvilke er beskrevet i både bogen og udsendelsen.

- Bogen er et museumsprojekt i en lang serie af historiebøger om kommunen, og den næste kommer til at omhandle besættelsen. Også bøger om Skagen og Sæby som købstæder kommer senere.

- Vi er meget bedre stillet i dag, fordi de tre byers kulturmuseer er slået sammen, så vi bedre kan løfte en stor opgave. De krav som stilles fra staten er store, men på grund af sammenlægningen kan vi bedre løse opgaverne, end hvis vi havde siddet hver for sig, slutter Hans Munk Pedersen.

Udsendelserne er optaget på Kystmuseets Frederikshavnske afdeling, Bangsbo, i februar 2020. Søren Berg Olesen har optaget, produceret og redigeret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...