Udsmykning: Mange byer og områder har allerede en plakat, og nu er Frederikshavn også med på listen

Virksomheden nördiske laver illustrationer af danske byer, og nu er turen kommet til Frederikshavn, så byens vigtigste kendetegn nu kan pryde væggen hjemme hos danskerne.

Nördiske er på sin tur rundt i Danmark nu nået til Frederikshavn. Virksomheden, der laver illustrationer og plakater til hjemmet, har allerede illustreret 50 byer og områder på tværs af det danske land, og Frederikshavn er en af de nyeste tilføjelser til sortimentet.

Fra Krudttårn til Cloostårn

Det er svært at tale om Frederikshavn uden også at tale om det berømte krudttårn men plakaten illustrerer, at byen er meget mere end det. På råd fra frederikshavnerne oplevede holdet bag nördiske byen og fik såvel som historien bag. Turen rundt i Frederikshavn bød også på et besøg hos bl.a. kirken, den travle havn, fiskerklyngen, det gamle toldkammer og endte med et obligatorisk udsigtsbesøg på det 60 m. høje Cloos udsigtstårn.

- Vores mål er ikke kun at lave illustrationer og plakater, der pryder i hjemmet. Vi vil fortælle en historie, der vækker minder og giver lyst til at besøge landets skjulte skatte. Plakaterne skal være et samtaleemne, når både nye og gamle venner kommer på besøg og spørger ind til vores baggrund og identitet. Og så håber vi, at vi i sidste ende være med til at tiltrække flere besøgende til et område, siger Zlatko Alispahic, marketingsmanager hos nördiske.

I dag skal vores hjem understrege, hvem vi er – eller ikke er – og det er netop det, der er grundtanken bag nördiske, som på nuværende tidspunkt har solgt mere end 20.000 plakater af Danske byer og områder.

- Mange af os har stor kærlighed til vores fødeby. Selvom uddannelse, kærlighed og jobs ofte bringer os væk fra fødebyen, ønsker vi at tage et stykke af byen med os. Det er også derfor, at vi sætter en stor ære i at udforske de byer, vi illustrerer, fordi vi ved, at netop detaljerne udgør forskellen mellem noget exceptionelt og middelmådigt.

Plakaten kan købes hos Kop & Kande i Frederikshavn, Galleri Lars Falk i gågaden og på www.nordiskeshop.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...