KOMMUNEN: Endelig åbner Maskinhallen igen dørene for publikum.

Fredag 4. december går det løs i Skolegade kl. 20.

- Vi åbner med Årets Live navn fra DMA 2019. Et band, der har været her før og hver gang tryllebundet publikum med deres vanvittige musikalitet og individuelle præstationer - nemlig Grarup Allstars, siger Jens Ole Amstrup, spillestedsleder Maskinhallen og DMH.

Med ”Årets Live Navn” pris 2019 i kategorien DMA Blues cementerede Grarup Allstars sin position som et af Danmarks absolut bedste live-bands, endda også udenfor blues-genren. Et foreløbigt højdepunkt for orkestret, som vader i superlativer og fantastiske anmeldelser.

Grarup Allstars er netop et “rigtigt” live-band. Et band der lader sig føre af musikken, hinanden og stemningen hos publikum.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...