Massud Josif Shro flygtede fra krigens rædsler i Syrien. Nu har han to jobs og forsørger sig selv og sin familie.

FREDERIKSHAVN: - Vi har som danskere nemt ved at finde vor identitet, som man kalder det. Vi bliver ikke borte for os selv i et talløst menneskemylder. Derfor er det vigtigt, at vi også forstår, at andre har en identitet, som de ikke vil miste, selv om de har slået sig ned her hos os og ønsker at være en del af vort samfund.

Sådan udtrykte Dronning Margrethe det i sin nytårstale i 1983, og det affødte en del debat.

Dronningen stak hånden ned i hvepserede, for intet emne har vel været genstand for større debat end indvandringen.

Men måske har vi danskere ind imellem svært ved at forstå, at der kommer folk her til landet udelukkende med det formål at skabe sig en tålelig tilværelse. Og nogle af dem har risikeret alt for overhovedet at komme herop.

En af dem, der i hvert fald ved, hvad det vil sige at sætte livet på spil for en bedre tilværelse er Massud Josif Shro, der i slutningen af 2014 flygtede fra Syrien.

Han har nu opholdt sig i Danmark i tre år og fem måneder, og han husker stadig med gru tilbage på den rejse, han måtte foretage for at komme i sikkerhed:

- Det var en meget hård tur. Jeg har ikke været med båd som mange andre, men jeg har gået hele vejen til Danmark.

- Sammen med nogle andre flygtede jeg først fra Syrien til Tyrkiet, og derfra er jeg gået hele vejen igennem lande som Bulgarien og Østrig og til Danmark.

-Det tog mere end 40 dage, og det var virkelig anstrengende.

- Undervejs oplevede vi både stor sult og tørst.

- I tre dage i træk fik vi kun nogle få dadler at spise, og om natten måtte vi sove i skoven, og hvor det kunne lade sig gøre.

Det var en indkaldelse til krigen, der fik Massud Josif Shro til at træffe beslutningen om at flygte:

- Jeg blev indkaldt til krigen i Syrien, men jeg kan ikke dræbe nogen, og så var der ikke andre muligheder end at flygte. Jeg ville ikke være en del af en krig.

I dag er livet vendt på hovedet for Massud.

Danmark er blevet hans nye hjem, og han frygter ikke længere for sit liv, men det har ikke været nemt for ham at komme til et fremmed land.

- I starten var det svært. Især var sproget problematisk for mig, og jeg boede alene i mange måneder, så jeg savnede min familie. Men da jeg havde været her i ti måneder, kom min familie heldigvis til. De kom med fly fra Tyrkiet, hvortil de var flygtet, og nu er det anderledes rart at være her.

Og Massud Josif Shro har efterhånden fundet sig godt til rette i Danmark:

- Danmark er et virkeligt godt land at bo i. Her er mange søde mennesker, og så kan man føle sig tryg. Det er det vigtigste. Man behøver ikke at være bange for, at der pludselig udbryder krig. Nu er jeg glad igen.

Det kan godt være, at Dronning Margrethes ord har rørt nogle danskere, men fordomme om flygtningene, der i disse år kommer til Europa, er der sikkert stadig nogle af.

Massud Josif Shro gør imidlertid sit til at mane dem i jorden.

Han har netop færdiggjort 9. klasse - det har hans kone Lila i øvrigt også - og i øjeblikket har han hele to jobs at tage sig af:

- Jeg arbejder hos Studsgaard på fuld tid fra klokken 7.00 til klokken 15.00. Det job er jeg meget glad for, og jeg har en meget god chef, der hedder Hans Henrik.

- Han har hjulpet mig meget.

- Men i Syrien arbejdede jeg blandt andet som frisør, og jeg har altid haft en drøm om en gang at få min egen frisørsalon. Det er lykkedes nu.

- Jeg har åbnet mit eget sted med lokaler i Strandby, og jeg håber selvfølgelig på at få et stort kundegrundlag.

Den nye frisørsalon åbnede i Strandby 28. april, og selv om Massud Josif Shro har job hos Studsgaard i Frederikshavn, så skaber det ikke et problem for ham:

- Når jeg er færdig på job klokken 15, så passer det med, at jeg kører til Strandby og åbner frisørsalonen klokken 16.00, og der er åbent til klokken 19.00. Og det er helt efter aftale med min arbejdsgiver, som desuden har accepteret, at jeg kan trappe ned, hvis jeg får mange kunder.

Tilværelsen er igen blevet til at holde ud for Massud Josif Shro og hans familie.

Men hvis det stod til ham selv, og der kunne ønskes fra alle hylder, er han ikke i tvivl om, hvad han vil prioritere:

- Jeg håber på, at jeg en dag vil kunne vende tilbage til Syrien. Det går ikke, som det ser ud lige nu, men jeg vil gerne hjem en dag. Men det skal være om ikke så længe, for mine børn bliver jo også store og skal i gang med en uddannelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...