Jante: Fællesjysk projekt om afsluttes 26. marts, før det drager til Norge

FREDERIKSHAVN: Projektet “Aksel fra Jante” er ved at nå sin afslutning i Danmark.

26. marts klokken 19.30 fortæller forfatterne Bent Dupont og Knud Sørensen om Aksel Sandemose på Frederikshavn Bibliotek. Begge forfattere har været med i udviklingen af projektet “Aksel fra Jante”, som 800 børn og unge i Morsø kommune, Randers kommune og Frederikshavn kommune har været en del af. Elever fra M. C. Holms Skolen på Mors, Nørrevangsskolen og Gaia Akademi i Randers samt Skagen Skole, Strandby Skole, Hørby skole, Sæby Skole, Privatskolen i Jerup har lavet værker til projektet, som alle kan ses på Frederikshavn Bibliotek til og med d. 27. marts. Ved samme lejlighed kan man se Mette Elimar Jensens grafiske værker, som er grundstammen i projektet.

Projektet, som tog sin begyndelse i 2015, er udarbejdet med afsæt i forfatteren Aksel Sandmoses roman “En flygtning krydser sit spor”. Det er i den Janteloven er skrevet.

I foråret 2018 udviklede børnene i 1. u på M. C. Holm Skolen et filosofisk arbejdsmateriale “Han skriver næsten kun ord”, sammen med deres lærer Marianne Vangsgaard Torbensen og kunst og kulturformidler Mette Elimar Jensen, Museum Mors. Arbejdsmaterialet er tilgængeligt for alle på Museum Mors hjemmeside og skoletjenesten.dk.

Projektet er et samarbejde mellem Museum Mors, M. C. Holms Skolen, Gaia Akademi, Morsø Folkebibliotek, Fredrikshavns Bibliotek og Borgerservice, samt forfatterne Knud Sørensen og Bent Dupont. Projektet er støttet af de frie kulturmidler i Morsø Kommune, Morsø fonden, Nordea Fonden, Region Nordjylland og Børns Møde med Kunsten.

Som sagt er udstillingen ved at nå sin afslutning i Danmark, men der arbejdes på at vise den i Norge og de øvrige Nordiske Lande. Mogens Jensen som medlem af folketinget er født og opvokset Mors og er protektor for projektet.

Billetter til forfatteraftenen kan købes på bibl.frederikshavn.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...