Go’on indbyder os til en dyst på hvem, de skal kåres som Årets Lokale Forening

KOMMUNEN: Det danske brændstofselskab Go’on, står bag konkurrencen Årets Lokale Forening 2019, hvor vinderen modtager 100.000 kr. til klubkassen.

Hos Go’on hylder man de mange foreninger, som findes i Udkantsdanmark, eller rettere Foreningsdanmark.

For noget af det som kendetegner livet i et lokalsamfund, er de mange aktiviteter de frivillige foreninger skaber, med det resultat at de samler folk og skaber fællesskaber og identitet for den enkelte.

I sidste års konkurrence vandt foreningen Lastbiler for Børn 25.000 kr. og titlen som Årets Forening i Nordjylland.

- Vi tror på, at de lokale foreninger bidrager markant til, at folk føler sig mere tilfredse med tilværelsen end folk i de store byer. De mange aktive foreninger er med til at skabe liv og sammenhold i det lokale Danmark, og derfor hylder vi Årets Lokale Forening med 100.000 kroner, samt 24 andre foreninger med mindre beløb, siger Mick Kjær adm.direktør i Go’on,

Når online-afstemningen er slut 8. november, så bliver de 20 foreninger med den højeste score sendt ind til en jury, som vil afgøre, hvem der vinder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...