Abildgård Kirke får besøg af Winnie Nørholm Rischel , som er teolog og provst i Hjørring Nordre Provst.

Winnie Nørholm Rischels foredrag handler om det, der i Bibelen hedder: ”Jeg har lukket en dør op for dig” – men er døren altid til at få øje på? – hvilken vej, hvilken ud- og indgang skal vi vælge? Det handler om at læse sit eget liv ind i de bibelske fortællinger og spejle sig i de bibelske skikkelser.

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver behandlet ved arrangementet Abildgård Formiddag mandag den 25. november kl. 9.30-12.

Foredraget er det andet i en spændende foredragsrække på seks, hvor vi samles under temaet ”Hvordan er vi kristne? – sådan”. Temaet vil blive belyst fra mange forskellige vinkler. Dygtige foredragsholdere vil fra hver deres ekspertise komme med gode bud på temaet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...