Fredag springer de første studenter ud på Frederikshavn Gymnasium på både stx og hf

FREDERIKSHAVN: I dag, fredag, springer de første studenter ud på Frederikshavn Gymnasium på både stx og hf.

Den første til at få huen på i år var Julie Kalkan.

Julie har gået på en af gymnasiets studieretningerne med samfundsfag og engelsk på A-niveau, men i sit studieretningsprojekt havde Julie valgt at skrive i fagene samfundsfag og dansk.

Det var dette projekt, Julie i dag ”forsvarede” til den mundtlige eksamen. Julie fik et flot 7-tal og er generelt godt tilfreds med sine karakterer.

Traditionen tro stod gymnasiets rektor, Thomas Svane, også klar til at lykønske, da årets første student sprang ud.

- Det er fantastisk dejligt at kunne ønske de nye studenter tillykke med deres hue. De har været meget usikkerhed igennem i dette forår, og jeg under dem virkelig, at de nu får lov til at fejre det, siger han.

Og Julie er ikke i tvivl om, at huen nok skal blive fejret i den kommende tid. I dag kommer veninderne på besøg, og i morgen er det så familiens tur.

Stort tillykke til Julie.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...