Cup No 1 inviterer handicappede med til stævnet

HJØRRING: Når der næste sommer i uge 28, løber en masse glade fodboldentusiaster rundt til Cup No. 1 fra hele verden, er det også med Special Olympics deltagere.

- Jamen den ligger jo lige til højrebenet. Frederikshavn skal den 15.-17 maj 2020 være vært for Special Olympics Idrætsfestival, Ffi har selv et hold, som i år fik en stor oplevelse ved at spille forkamp til åbningen af Cup No. 1, og umiddelbart er der ikke andre internationale fodboldturneringer i Danmark som inviterer Special Olympics med. I Frederikshavn og i Cup No. 1 er der plads til alle, så det er helt oplagt at invitere Special Olympics hold med, så de kan blive en del af vores gode og trygge turnering, siger Ffi’s formand Anders Brandt Sørensen”

- Det er så fedt, noget nær sådan lød ordene fra Allan Nielsen, Aalborg, formand for Parasport Danmark Fodbold, da Cup No.1 koordinator Jette Varmløse kontaktede ham, for at fortælle om Cup No. 1’s planer.

- Jeg har før forsøgt at kontakte andre internationale fodboldturneringer for at få Special Olympics med, men det er ikke lykkes, så det var en dejlig nyhed, lyder det fra Allan Nielsen.

I år har Special Olympics Danmark deltaget med fem fodboldbold til Norway Cup, endda med en sølvmedalje i bagagen hjem. Perfekt hvis Cup No.1 kan skaffe mange andre nationer til Cup No. 1 Special Olympics, så vi også i Danmark har noget at tilbyde vores venner rundt om i verden, siger Allan Nielsen”

Cup No. 1 er en ungdomsturnering, men for Special Olympics deltagere, bliver der ingen øvre aldersbegrænsning. Det handler for os om at give så mange som muligt en masse dejlige oplevelser, og det har vi valgt at prioritere, og så er det ligegyldigt om man er 14 eller 35 år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...