Hjerteforeningen er med ved Fiskefestivalen

STRANDBY: I samarbejde med Lions Club Bannerlund tilbyder Hjerteforeningen Frederikshavn gratis blodtryksmåling for alle på Strandby Fiskefestival lørdag 15. juni kl. 10.30-16.

Knap en million danskere lider af forhøjet blodtryk.

Omkring 270.000 af dem ved ikke, at det er forhøjet. Forhøjet blodtryk øger risikoen for at blive ramt af f.eks. en blodprop i hjertet.

Derfor inviterer Strandby Fiskefestival og Hjerteforeningen i Frederikshavn igen i år til gratis blodtryksmåling.

- Hele familien bliver ramt, når et elsket familiemedlem bliver sygt af en hjerte-kar-sygdom. For at minimere risikoen er det vigtigt at kende sit blodtryk og søge behandling, hvis trykket er for højt. Så kom Strandby Fiskefestival og få tjek på trykket, siger Jørgen Christensen fra Hjerteforeningen Frederikshavn.

- Støt Hjertesagen: Som medlem af Hjerteforeningen får du den nyeste information om dit hjerte, sunde opskrifter, rabat i Hjerteforeningens webshop og ikke mindst bakker du op om en god sag, og er med til at give hjertesagen en stemme.

- Som hjertepatient eller pårørende får du et gratis prøvemedlemskab for resten af året, kontakt os så klarer vi medlemskabet.

- Så besøg os på Strandby Fiskefestival.

- For husk at fisk er godt for hjertet, siger Jørgen Christensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...