Jam Frederikshavns cheerleaders var på gulvet i Randers

FREDERIKSHAVN: Jam Frederikshavn Cheerleaders har været til Jule Cup 2018 i Arena Randers.

Der var tilmeldt knap 750 udøvere fordelt på 11 klubber, og med 57 hold i alt var det i den grad muligt at teste formkurven.

Jule cuppen er en fin mulighed for at vise, hvad holdet og klubben har arbejdet med siden sæsonstart, og det er generelt en sjov og hyggelig konkurrencedag.

Jam Frederikshavn Cheerleaders har for første gang i mange år oprettet et helt nyt seniorhold i klubben hvilket har medført generationsskifte på stort set alle hold.

Klubben er derfor meget stolte og glade for resultaterne ved dette års julecup, idet generationsskiftet på alle holdene i klubben betyder at man kun har haft få måneder i træningshallen til at lære en højere sværhedsgrad af stunts, pyramider og spring.

På flere af holdene er der helt nye udøvere der aldrig har stået på et konkurrencegulv før.

Nu er alle hold gået i gang med at træne op til næste konkurrence som er DM i Odense i marts.

Resultaterne ved Julecup 2018 blev:

Group stunt Junior elite – 1 plads

Group stunt Senior – 2 plads

Junior Level 3 – 7 plads

Junior level 4 – 2 plads

Junior Level 5 – 2 plads

Senior Level 6 – 3 plads

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...