E-sport vinder indpas i både foreninger og hjem

FREDERIKSHAVN: De første elever kom trissende ind på biblioteket i Frederikshavn omkring kl. 8 mandag morgen.

Her var lærere, GameStop samt børn- og skolerepræsentanten allerede i fuld gang med at opstille borde og gøre klar til turneringen.

FIFA turneringen mandag 4. marts blev afholdt af kommunens Fælles Elevråd. Elevrådets opgave er at forholde sig til og diskutere elevernes skolegang samt nye tiltag og aktiviteter i folkeskolen, såvel som selv at komme med idéer til nye tiltag og aktiviteter. Det består af to repræsentanter fra hver folkeskole med overbygning.

- Dette er en tilbagevendende begivenhed på initiativ af det Fælles Elevråd. Det vil vi gerne støtte dem i, fortæller pædagogisk konsulent for Børn- og Skole i Frederikshavn Kommune, Lise Jørgensen.

E-sport vinder indpas i danske hjem og foreninger

I pauserne blev der spillet fodbold på det virtuelle gulv i biblioteket, spillet airhockey, slappet af med magasiner og meget mere.

Søndag aften vandt danskeren Peter ”Dupreeh” Rasmussen sammen med sine fire holdkammerater verdens største Counter-Strike-turnering, og eventuelle tanker om, at eSport er ”spild af tid”, kan måske gøres til skamme. Danskeren vandt nemlig med holdet Astralis og inkasserede knap 3,2 millioner kroner.

Så store var præmierne dog ikke denne mandag, men præmier var der og koncentrationen var så stor at det kunne knap mærkes at 40 unge befandt sig på biblioteket. Årets vindere blev eleverne fra Skagens Skoleafdeling og på en flot andenplads kom Sæbygård Skoleafdeling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...