Kundernes ønsker er vor lov, siger der på Scandic

FREDERIKSHAVN: Scandic The Reef holdt søndag festmesse for alle interesserede, hvor de fremviste deres meget alsidige lokaler og muligheder for at holde fest.

Alle hotellets festlokaler var flot pyntet op med eksempler på borddækninger, dekorationer og arrangementer.

Mange tænker primært på stedet som et hotel, men Scandic The Reef har alle muligheder for at arrangere alle livets fester – lige fra barnedåb til konfirmationer, store bryllupper og runde fødselsdage.

Den tidligere natklub Bonne Nuit er meget velegnet til tema- og firmafester.

Her var der dækket op med adskillige festlige ideer til temafester – eks. mexicansk fest.

De større lokaler som Calypso og Cuba kan rumme op til 200 mennesker – og især Cuba lokalet kan indrettes næsten efter behov.

Til bryllupper og fester hvor man ønsker en lidt mere intim atmosfære er Det Gule Pakhus med dets rustikke og originale indretning perfekt.

Og det er selvfølgelig også muligt at arrangere overnatning for gæsterne – eller besøg i badelandet hvis der er behov for adspredelse.

Hotellets eventteam ønsker at gøre en hver fest til en individuel fest hvor gæstens ideer kan foldes helt ud og det fik man lejlighed til at gå mere i dybden med overfor alle dem, der gæstede messen søndag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...