FREDERIKSHAVN: Vejret viste sig fra sin bedste side, da deltagerne fra de mere end 165 hold fra i alt 17 nationer, efter en tur gennem byen og en runde omkring statuen af Harald Nielsen, indtog Frederikshavn Stadion.

Christina Aggerholm underholdt publikum inden holdene ankom til stadion og som tidligere år blev hvert hold præsenteret på podiet af en veloplagt Michael ”Mif” Frederiksen.

Borgmester Birgit Hansen stod for den officielle åbning og bød holdene velkommen med opsendelse af en masse kulørte balloner.

Åbningskampen var i år en kamp mellem Strømgodset fra Norge og Blizzard Calgary fra Canada.

Tirsdag morgen starter turneringen og der venter en masse spændene kampe. Cup No. 1 afsluttes lørdag med finalekampe på Frederikshavn Stadion.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...