Nordjylland har færrest steder i hele landet, hvor man kan henvende sig for personlig betjening - men Frederikshavn er med endnu

FREDERIKSHAVN: Alle DSB-stationer samt stationerne i Hirtshals og Skagen har rejsekortautomater. Her kan du tanke rejsekortet op, men du kan ikke købe et nyt.

Men Nordjylland har kun fire fysiske salgssteder og blandt dem er 7-eleven i Frederikshavn.

Salgsstedet her i byen er dog begrænset således at man ikke kan købe personlige rejsekort eller flex.

Nordjyllands Trafikselskab sælger 1000-1500 rejsekort om ugen og dækker hele Nordjylland.

Selskabet har kundecenter i busterminalen i Aalborg og har absolut ingen planer om flere. Den tid er for længst forbi:

- Vi oplever det ikke som noget problem, at der ikke er flere fysiske salgssteder for rejsekortet. Langt de fleste, der har behov for hjælp og ikke kan komme herind, hjælper vi over telefonen, siger Mette Henriksen, salgs- og kundechef, NT.

- Nordjyder har fra starten af været vænnet til at betjene sig selv. Der bliver ikke solgt mange færre rejsekort heroppe end i København i forhold til indbyggertallet, vurderer Mette Henriksen.


Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...