Onsdagsklubben byder inden for i Birthe Appels liv

FREDERIKSHAVN: Så er Onsdagsklubben for Frederikshavn Sogn klar til at indlede efterårssæsonen.

Det sker onsdag 18. september med et indblik i Birthe Appels tid som Karolinepige.

Birthe Appel kommer og fortæller om sit spændende liv, hvor hun blandt andet var udstationeret i Tyskland, Toronto i Canada samt i Sverige.

Hun fortæller også om sin tid i Los Angeles, hvor hun boede hos og var sekretær for den danske Wagner sanger Lauritz Melchior.

Birthe Appel kommer også omkring ”Frøken Jensens kogebog”.

Forfatteren til denne blev nemlig husbestyrerinde i Lauritz Melchiors barndomshjem, da faderen pludselig blev alene med 6 mindreårige børn.

Det bevirkede, at Frøken Jensen senere finansierede en del af Lauritz Melchiors uddannelse til operasanger/kammersanger.

Birthe Appel mødte sin danske mand i USA, og rejste med ham hjem til Danmark.

Her blev de gift, startede Viking Supermarked i Nørresundby.

Senere blev de godsforvaltere på et vinslot i Frankrig.

Kom og hør om et meget spændende liv i udlandet såvel som i Danmark.

Det oprulles onsdag 18. september kl. 14.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...