PostNord rykker ind hos Daells Bolighus

FREDERIKSHAVN: PostNord har inden for den seneste måned slået dørene op til en Collect Shop hos Shell i Skagen og hos Kiosken i Ravnshøj, og nu får frederikshavnerne også en ny mulighed for at hente pakker.

Der åbner nemlig også en Collect Shop hos Daells Bolighus i Frederikshavn, hvor man nemt og hurtigt kan hente sine pakker fra den stigende nethandel.

- Det skal være nemt og hurtigt at hente sin PostNord-pakke, og derfor er jeg rigtig glad for, at borgerne i Frederikshavn nu får endnu en valgmulighed med den nye Collect Shop. Vores kunder vil hente deres pakker når og hvor, det passer dem bedst, og åbningen er et vigtigt skridt mod at gøre hverdagen lettere for pakkemodtagerne, siger Gordon Dalsgaard, distriktschef i PostNord.

I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen er åben i hele butikkens åbningstid, som er hverdage fra kl. 10.00-18.00 og lørdag-søndag fra kl. 10.00-17.00.

Den nye Collect Shop er ét af de 500 nye udleveringssteder, som PostNord åbner i løbet af i år. Når de alle er på plads, vil PostNord tilbyde Danmarks største netværk af udleveringssteder med 2.000 stk. fordelt over hele landet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...