Frederikshavn White Hawks ligger stik imod manges forventninger godt til i årets Metal Liga. Det skyldes sammenhold og hårdt arbejde, siger holdets kaptajn Rasmus Søndergaard

FREDERIKSHAVN: Når Frederikshavn White Hawks spiller sine hjemmekampe i Nordjyske Bank Arena, så har modstanderen det ofte svært.

Ishockeyspillere i Frederikshavn har over årene gjort byens skøjtehal til et mindre fort, som har været frygtet rundt i landet, og hjemmebanen har været arnestedet for mange af klubbens bedste resultater.

Hvem husker for eksempel ikke, da den navnkundige russer Ilya Dubkov i 2000 hjemme i den slidte Frederikshavn Skøjtehal skovlede den vindende puck over stregen og gav daværende FIK sit blot andet danske mesterskab?

Måske er spørgsmålet irrelevant, for netop det mål og det mesterskab er legendarisk i dansk ishockey i almindelighed og i Frederikshavn i særdeleshed.

Men alting har en ende, og i sidste sæson krakelerede det billede totalt.

Høgene tabte helt utroligt 18 af sine hjemmekampe.

Til denne sæson har man så skiftet den canadiske/italienske træner Mario Simioni ud med finske Jari Pasanen, og en del nye spillere er også kommet til.

Nu synes tingene igen at udvikle sig i den gode retning.

Godt og vel en fjerdedel af årets Metal Liga er afviklet, og White Hawks ligger i skrivende stund på tredjepladsen.

Det har høgenes kaptajn, Rasmus Søndergaard, det ret godt med.

- Vi er tilfredse med sæsonens forløb så langt. Vi spiller god ishockey, og vi har forstået at kæmpe som et hold, hvor alle står sammen.

- Tidligere har det været et tema hos os, at nogen spillede for sig selv og mere havde fokus på at opnå personlig hæder end succes for holdet. I år er vi mere homogene, og det har vi også brug for.

Inden sæsonen gik i gang, var der ellers ikke de største forventninger til White Hawks.

Ishockeyeksperterne stod i kø for at fortælle, at holdet skulle være glade for blot at kunne kvalificere sig til slutspillet blandt de otte bedste.

Rasmus Søndergaard forstår godt, at der var tvivl om holdets kvalitet.

- Jeg synes, det er logisk nok, at man rundt omkring talte os lidt ned.

- Når man ser på holdet mand for mand, så er det ikke så stærkt som tidligere.

Til gengæld synes jeg, vi har fået et bedre hold, et bedre kollektiv, og det løfter os alle sammen.

- Vi har tidligere haft mange spillere inde omkring landsholdet, og det har vi måske ikke i år.

- Vi har heller ikke hentet spillere fra de andre klubbers første- og andenkæder, som vi tidligere har gjort, men det gør faktisk ikke noget, for vi har fået spillere ind, som vil arbejde 100 procent hver gang. Og det er meget vigtigt, understreger Rasmus Søndergaard.

Men på trods af den gode sæsonstart, så vokser træerne ikke ind i himlen.

White Hawks har vundet mange kampe i år, men der har været nogle store udsving.

Blandt andet fik man læsterlige stryg, da man for et par uger siden stillede op til topkamp i Hørsholm Skøjtehal mod Metal Ligaens nummer ét, Rungsted Seier Capital. Høgene blev klædt af 8-2.

Og den var ikke god, mener Rasmus Søndergaard:

- Der vil være udsving i løbet af en lang sæson. Set over de 45 kampe, som grundspillet varer, så præsterer man ikke lige godt hver gang.

- Vi har haft nogle kampe inden landskampspausen, hvor vi ikke var gode.

- Mod Rungsted kom vi aldrig ud af bussen. Ja, det virkede nærmest som om, den var kørt til Gladsaxe eller Gentofte, for vi var slet ikke klar.

- Og det skal man være mod Rungsted, for de er det bedste hold, vi har mødt i turneringen indtil nu.

- Hvis man skal være med i toppen, så er det dem, man skal måle sig med, og det kunne vi slet ikke.

- På den anden side så ved man, at der vil komme downperioder.

- Det oplever de også i NHL og i Sverige og i helt andre sportsgrene. Det gælder bare om at komme hurtigt videre, og det er vi.

28 årige Rasmus Søndergaard fik sine første kampe for Frederikshavn White Hawks i 2009.

Og sidste år kunne han så træde i fodsporene af prominente forgængere som Mads Bech og Mike Grey.

Søndergaard blev udnævnt til holdets kaptajn, og det er en betroet position, som kræver sin mand.

- Som kaptajn skal jeg gå forrest og på alle måder vise mig som et godt eksempel for de andre.

- Jeg har til opgave at bakke mine holdkammerater op både på og uden for banen, men jeg er også bindeleddet mellem trænerne og bestyrelsen og spillerne.

- Derfor skal jeg også kunne træde i karakter, når en holdkammerat har gjort noget på eller uden for isen, der kan skade holdet markant. Og så tror jeg i øvrigt, at én af mine forcer er, at jeg snakker godt med alle i klubben.

Kendere af ishockeysporten vil vide, at der ofte kan være utilfredshed med en dommers kendelser.

Disse er altid funderet på et skøn, og det kan der som bekendt være flere meninger om.

I så fald ser man ofte, at spillere samles omkring dommerne for at give sit besyv med, og som holdets kaptajn er det Rasmus Søndergaard, der tager snakken.

Men den er ikke uden risiko.

- Det er vigtigt at have et godt forhold til dommerne. Jeg brokker mig for eksempel ikke, hver gang jeg kommer over og taler med dem.

- Jeg forsøger at lytte til dem, og jeg fortæller naturligvis også, hvad jeg mener, men jeg går efter at skabe en fornuftig tone, for jeg ved godt, at hvis jeg kommer brasende og råber højt hver gang, så bliver de trætte af mig.

- Det kan gå ud over holdet, og så går de tvivlsomme kendelser måske imod os, og det er vi selvfølgelig ikke interesserede i.

Alt i alt har sæsonen altså hidtil budt på mange opture.

Rasmus Søndergaard tror og håber på, at det kan bære langt for høgene i år.

Men helt tabt jordforbindelsen har han dog ikke.

- Skal vi være helt realistiske, så er succeskriteriet for os, at vi holder fast i at være blandt de fire bedste, der får hjemmebanefordelen i slutspillet.

- Det vil ikke være totalt skuffende, hvis vi skulle slutte på en 5. plads, men på den anden side så har vi nu spillet os i en position, hvor vi ligger rimeligt fornuftigt, og det vil vi gøre alt for at holde fast i.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...