2020 bliver stand-up år - nu med yderligere en forestilling med Ørkenens Sønner

FREDERIKSHAVN: Hvis du er til standup, så er der god grund til at glæde sig over de mange muligheder, som der diskes op med i Arena Nord i Frederikshavn gennem hele 2020.

Og var det ikke stort i forvejen, så melder Arena Nord allerede nu ud, at man har valgt at udvide festen 2. oktober med en forestilling yderligere - nemlig dagen efter.

Det er Ørkenens Sønner, der her indtager Frederikshavn - nu over to dage.

Baggrunden for udbuddet af den ekstra forestilling er, at der allerede er solgt 1600 billetter til 2. oktober.

Ellers byder 2020 i Frederikshavn på Nikolaj Stokholm, der gæster os 6. september.

Nikolaj brændte for alvor igennem i 2010 via TV2 Zulus comedy Fight Club.

Hans show hedder Turen går til.

Samtidig er også offentliggjort nyt show med Andreas Bo.

Hans nye show SKARP lander i Det Musiske Hus 17. november 2020.

Andreas Bo er en erfaren rotte i Comedy verdenen og gæster også Arena Nord allerede i år til årets julefrokoster 29. og 30. november.

Ellers byder Det Musiske Hus på comedy med Rune Klan 25. april – Ørkenens Sønner som nævnt 2. og 3. oktober – Huxi Bach 27. oktober – Lina P. 31. oktober og sidst men ikke mindst Torben Kris sammen med Thomas Hartmann med deres Men’s Room, men så er vi lige rykket over nytårsgrænsen til 2021, hvor de optræder lørdag 23. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...