Interessen for at høre modeskaberen Pauli Tvilling er stor.

Billetterne til foredraget på tirsdag 6. marts er for længst revet væk, og det har fået Frederikshavn Bibliotek til at lave et ekstra foredrag på mandag 5. marts klokken 19.30.

Pauli Tvilling har de sidste 11 år drevet vintage butikken FN92, som er opkaldt efter familiens Strandby-kutter. Ved at restaurere og re-designe gamle håndsyede kjoler har FN92 fundet sin plads på den københavnske mode-scene.

I foredraget fortæller Pauli Tvilling om sin rejse fra Strandby til Paris’ modehuse, og hvordan turen gik videre til København for at skabe en af Skandinaviens største samlinger af antikke brudekjoler.

I perioden 3. marts til 28. april udstiller Pauli Tvilling brudekjoler på Frederikshavn Kunstmuseum. Udstillingen vil i forbindelse med de to foredrag være ekstraordinært åbent for tilhørere til foredragene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...