Ejendomsmægler Jes Carlsen, Sæby er en mægler der ser muligheder.

Jes Carlsen startede sit firma i januar 2020 og har siden bare fået mere og mere at lave.

Mange kunder henvender sig og derfor udvider Ejendomsmæglerfirmaet v/Jes Carlsen med ansættelse af Inge Hougaard Larsen som sagskoordinator, hun vil dagligt have kontakt med kunderne pr. telefon, mail og vil tage sig af annoncering, hun arbejder fra sit eget kontor.

Inge kommer fra en stilling som salgsassistent hos NORDJYSKE Medier, hvor hun blandt andet har arbejdet med kundeservice og annoncering. Med 16 års erfaring derfra, har hun gode forudsætninger for at give kunderne den bedste service og hjælp i dagligdagen.

Jes Carlsen tilbyder uforpligtende salgsvurdering af villaer, ejerlejligheder og landejendomme, her kommer han altid til aftalen i sin helt anonyme personbil.

Tiderne skifter og mange kigger på internettet efter deres nye bolig fremfor at gå i en fysisk butik.

Derefter ringer eller mailer de for et møde eller en fremvisning.

Med sin autocamper er Jes Carlsen meget fleksibel og kan møde kunden når og hvor de ønsker det, men kommer også her, gerne helt anonymt i sin personbil.

For ejendomsmæglerfirmaet v/Jes Carlsen er en god handel et forløb, hvor både sælger og køber er tilfredse og føler sig trygge under hele processen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...